Marianne Bjørn

Hvem er Marianne Bjørn

Mit private liv

Mine rødder er dybt forankret i Vildbjerg, hvor jeg bor sammen med min mand Bjarne. Vi er begge engagerede i vores lokalsamfund, hver på vores måde. Om det er erhvervsliv, sport, kultur eller frivilligt foreningsarbejde, så brænder vi for at bidrage. Det engagement gør, at jeg er tæt på mennesker i alle dele af lokalsamfundet, og jeg er altid åben for en god snak. Ofte kan en uformel samtale føre til politiske idéer og løsninger.

Jeg elsker at bevæge mig, og mine mange løbeture hjælper mig med at få klarhed i tankerne og skabe overblik over de mange arbejdsopgaver, hverdagen byder på. Sport er i det hele taget berigende for min krop, og foruden løb er jeg også en ivrig golfspiller. En tur på cykel, alene eller sammen med gode kolleger, er også noget, jeg sætter stor pris på.

Marianne Bjørn fra Venstre i Herning sammen med Joan Hansen også fra Venstre i Herning iført cykelhjemlme og cykeltøj
Her er jeg sammen med to gode kolleger fra byrådet på vej ud på en cykeltur. Jeg elsker at være i naturen, uanset om det er på cykel, på løbeben eller på golfbanen.

Jeg er måske ikke den, der fylder mest i mediebilledet, men jeg arbejder målrettet bag kulisserne, trækker i mange tråde og engagerer mig i projekter, som skaber værdi for hele kommunen og for mit lokalområde i særdeleshed. Når vælgerne viser mig tillid, og sætter 972 kryds ud for mit navn på stemmesedlen, så åbner det døre til politiske tillidshverv, hvor jeg er med til at påvirke beslutninger til gavn for vores fælles fremtid.

Jeg elsker det politiske arbejde, fordi det giver mig mulighed for at være med helt nede i maskinrummet, når beslutninger skal træffes. Nogle beslutninger kan være svære, fordi de berører bestemte grupper, mens andre skaber glæde og vækst for hele Herning Kommune. Begge dele er en vigtig del af det ansvar, man har som folkevalgt.

Den lokale venstrepolitiker fra Vildbjerg, Marianne Bjørn er et stort familiemenneske. Her er hun ude at gå med sit barnebarn, der endnu ligger i sin barnevogn.
Min familie er mit fundament og mit et og alt. Med børnebørnene er glæden kun vokset, og jeg nyder at kunne trille en tur med barnevognen i den skønne natur omkring Vildbjerg.

Mit politiske liv

Ved kommunalvalget i 2025 var jeg utrolig stolt og rørt over at modtage hele 972 personlige stemmer. Det betyder alt for mig, at så mange mennesker valgte at sætte deres kryds ud for mit navn. Den tillid og opbakning giver mig både styrke og motivation til at fortsætte mit politiske arbejde.

Politiske tillidshverv

  • Næstformand for Beskæftigelsesudvalget
  • Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget
  • Suppleant i Børne- og Ungeudvalget
  • Formand for § 17, stk. 4-udvalg - Den rette arbejdskraft til virksomhederne (1. januar 2022 til 31. december 2022)
  • Medlem af § 17, stk. 4-udvalg - Fællesskaber (1. april 2024 til 31. januar 2025)
  • Medlem af § 17, stk. 4-udvalg - Ung i Herning (1. januar 2023 til 31. januar 2024)

Andre tillidshverv

  • Medlem af Vildbjerg Erhvervsforening, bestyrelsen
  • Medlem af Museum Midtjylland
  • Medlem af Blicher-Museet på Herningsholm
  • Messecenter Herning A/S, repræsentantskabet
  • Herning Vandrerhjem, bestyrelsen for fonden
  • Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, repræsentantskabet
  • Valgbestyrelse ved kommunale valg
  • Valgbestyrelse ved til Europa-parlamentet
  • Valgbestyrelse ved folketingsvalg og folkeafstemninger
  • Kommunernes Landsforenings Delegeretmøde
  • Medlem af Museum Midtjylland, formand for styrelsen
  • Medlem af RAR Vest ( det regionale arbejdsmarkedsråd), næstformand

Politiske resultater jeg har opnået

Borgerinddragelse og fællesskaber
  • Aktivt inddraget borgere i lokale projekter gennem initiativer som Det kræver en landsby.
  • Støttet etablering af Boblberg.dk, en digital platform, der forbinder borgere med fælles interesser.
  • Understøtter nye og eksisterende fællesskaber gennem vejledning og samarbejde med foreninger.
  • Skabt partnerskaber med lokale virksomheder, der bidrager til fællesskaber økonomisk og praktisk.
  • Forbedret unges adgang til aktiviteter i yderområder via udvidet Flex Trafik.

Børn og unge
  • Arbejdet for et godt børne- og ungdomsliv som medlem af relevante udvalg.
  • Medvirket til en arbejdsgruppe, der tidligt identificerer børn og unge med særlige udfordringer.
  • Taget initiativtager til konferencen "Stærke værdikæder", hvor børn, unge og fagfolk udvikler nye tiltag.

Overordnet indsats
  • Fremmer dialog mellem borgere og kommune, så beslutninger tager udgangspunkt i borgernes behov.
  • Styrker lokale fællesskaber både socialt og organisatorisk.
  • Sikrer tidlig indsats for børn og unge, så alle får støtte til at blive robuste og selvkørende.